KVAS fotokunst logo

Henrik Woer

Henrik Woer foretrækker at tage fotos om aftenen og natten. Der kan han finde ro efter en lang dags arbejde, samtidig med at han kan nyde synet af byens lys og farver, der langsomt skifter karakter. Det er netop det lys og de farver Henrik søger at fotografere. For at skabe en ekstra dimension til sine billeder, fotograferer Henrik ofte når det lige har regnet, så han kan skabe spejlingsbilleder, en type fotos, der efterhånden er blevet en væsentlig del af hans kunstneriske produktion. Henriks bille der er næsten alle taget i Aarhus og omegn. og meget ofte i det udskældte område på Aarhus Ø. Mange af de bygninger eller steder Henrik har fotograferet i Aarhus er blevet kritiseret voldsomt for deres arkitektoniske værdi af arkitekter, politikere og bo rgere generelt, men når de bliver fotograferet i det rette lys og på det rette tidspunkt, så kan man tydeligt se at de fleste steder og bygninger har sin helt egen skønhed og værdi.

Hvem vi er

København

Surland & Vesterager

Surland & Vesteragers bybilleder er oftest uden mennesker og er oftest taget om aftenen eller tidligt om morgenen, hvilket giver dem et surrealistisk element, fordi man så sjældent ser en mennesketom by.

Deres passion er at tage billeder i byen og arbejde videre med dem. De siger, at de tager kontrol over scenen efter at de har taget billederne og skaber den stemning i deres billeder de ønsker. Det giver maleriske billeder og man skal betragte deres billeder som malerier.

Vadehavet

Lars Roed

Der er næppe nogen i kongeriget, der nærer en dybere kærlighed for Nationalpark Vadehavet end Lars Roed. Kærligheden til landskaberne i nationalparken viser han i sine smukke landskabsfotografier, der for eksempel rummer motiver af forårets og efterårets Sorte sol, solnedgange ved Mandø, fyret ved Blåvand, marsken og kammerslusen ved Ribe. 

Aarhus

Henrik woer

Henrik startede sin fotokarriere efter han blev ramt af en blodprop i hjernen i 2015. I starten tog han billeder af blomster og insekter, men efterhånden skiftede motivkredsen især til at være fotos taget i Aarhus om aftenen og natten.

Søhøjlandet

Christian Breinbjerg

For Christian er fotografering af naturen en passion og en helt særlig måde at opleve naturen på. Glæden ved naturen og de oplevelser den giver ham, søger Christian at videreformidle i sine fotografier.

Målet med fotografierne er at vise folk den natur de kender, men som de aldrig har set den før. Alt Christians arbejde tager udgangspunkt i ægte naturoplevelser og han bruger helt særlige vejrforhold til at opnå sine fotografier. Det kan være en tidskrævende proces at opnå det helt rigtige resultat og det kan kræve lang tids planlægning og tid på stedet. Men som Christian selv siger; "Det kan godt være træls at stå udenfor i flere timer og føle, at ens fingre er ved at falde af. Men fotografiet, dét lever for evigt!"